Februar 2010   Januar 2010   Oktober 2009   Alle bøgerne kan også købes via vores webshop
       
    10 år tyndere af Christine Lydon

Dette er ikke en traditionel slankekur, men en moderne guide til et sundere liv, som gør fremtidige slankekure overflødige.

I bogen findes ti enkle kostregler og ti lette træningsprogrammer, som man kan lave hjemme på stuegulvet, og følger man bogens råd, får man en fastere krop og en klarere hud efter bare seks uger.

Alle bogens træningsøvelser er baseret på træningsintensitet frem for træningsmængde. Øvelserne er udviklet til at fremme fedtforbrænding og stofskifte og giver hurtige og synlige resultater, som kan ses og mærkes allerede i den første uge med kun tyve minutters træning om dagen.

Træningsøvelserne fokuserer på de traditionelle ømme punkter, og giver mindre hofter, fastere lår og arme og bedre mavemuskler.

Ti år tyndere indeholder over 30 lækre opskrifter og lægger vægt på sund kost. Det drejer sig ikke om at sulte eller om at lade være med at spise hverken protein, kulhydrater eller fedt men om, at man skal arbejde med sit stofskifte istedet for imod det.

Der er ingen kalorietælling eller komplicerede pointsystemer, og man skal ikke være i god fysisk form for at starte på seks-ugers-programmet.

Christine Lydon er læge med speciale i idrætsmedicin. Hun arbejder som selvstændig konsulent i fitnessbranchen og som personlig træner.
       
    101 ting du skal gøre, før du går på kur af Mimi Spencer

Optur før kur – 101 ting du bør gøre, før du går på kur er den ultimative livsstilsbog for kvinder. Bogen indeholder 11 kapitler med anvendelige tips til essentielle kvindelige udfordringer såsom at købe de perfekte jeans; hvordan man tager sig bedst muligt ud på billeder; den hemmelige lingeri-løsning; hvordan man slipper af med dårlige spisevaner, etc. etc. Alt sammen gode råd til hvordan man dropper den nedbrydende selvfornægtelse som følge af kure og slanketyranni og i stedet slipper sit indre slanke selv løs. Eller rettere:
• Hvordan man stopper med at dømme sig selv og i stedet begynder at leve.
• Hvordan man spiser mere, men vejer mindre.
• Hvordan man klæder sig slankt og ser fantastisk ud.
• Hvordan du ændrer din opfattelse af dig selv for at ændre din form.
• Hvordan kure er problemet og ikke løsningen.
       
    Bitz din sundhed af Christian Bitz

Sundhed for alle sanser

Her får du sundhed på dine betingelser og vejen til en holdbar livsstil. Bitz din sundhed er fuld af anerkendt viden, gode råd og lækre retter – og så er der ingen løftede pegefingre. I stedet får du de 8 kostråd serveret på en sanselig måde, der giver plads til alt det søde og sjove, som skaber en sund hverdag. Intet er forbudt. Det er sund fornuft.

Du får:
• 8 kostråd, som gør dig glad for sund mad og forvandler dit liv
• sundhed, der er bygget på reel viden og aldrig bliver et uopnåeligt ideal
• 38 lækre opskrifter, kreeret af nogle af Danmarks bedste kokke
• gode råd til at takle din naturlige trang til sødt og fedt
• tips til at få flettet motionen ind i hverdagen – på dine betingelser
• fokus på smagen, måltidet og nydelsen

Det bedste er, at du ikke skal foretage radikale ændringer, men at det i længden alligevel ender med at blive en revolution af dine madvaner. Det hele behøver nemlig ikke ske i dag: Skridt for skridt kan du langsomt Bitze din sundhed, så du får flere sunde råvarer hver dag – det smager og føles fantastisk!

Christian Bitz er kendt fra Go’ morgen Danmark på TV2 og er skribent i bl.a. magasinerne Sund nu, Aktiv Træning og Cover. Han er uddannet cand.scient. i human ernæring.
       
    Boost din vitalitet af Thorbjörg Hafsteinsdottir

68 opskrifter sprængfyldte med sundhed
– designet helt specielt til dig og din krop

Her er smoothies, der kæler for dine hormoner og gør din hud yngre. Her er greens fyldt med superfood, der booster dit immunforsvar og sætter din forbrænding i vejret. Her er juices, der beriger din krop med vitaminer. Og så er der både greens og smoothies, der kan nydes som et helt måltid eller til mellemmåltid. Alle sammen komponeret med et formål for øje – nemlig at give dig ultimativ energi og sundhed.

Opskrifterne bygger på modellen Circle of Vitality, der er udviklet af Thorbjörg Hafsteinsdottir og består af 10 forskellige vitalitetsområder. I bogen bruges de 8 områder, som giver dig energi, balance, styrke, vitalitet, passion, harmoni, klarhed og bevægelse.

Så lige meget hvilke område du vil styrke, er der en vital smoothie, juice eller green, der kan kickstarte din krop eller dit sind og give dig vedvarende, sprudlende energi!

Thorbjörg Hafsteinsdottirs speciale er anti-aging, og med sine 23 års erfaring i ernæring og sundhed er hun en af de førende eksperter i Danmark.
       
    Den store pilatesbog af Michaela Bimbi-Dresp

Den store pilatesbog indeholder letforståelige øvelser og træningsprogrammer for både begyndere og øvede. Bogen gennemgår de seks grundprincipper for pilatestræning, bevægelsesflow, centrering, åndedræt, kontrol, præcision og koncentration, og indeholder en stor plakat med bogens øvelser.
       
    Diabetes revolution af Dr. Robert Atkins

Bogen præsenterer Atkins" Blodsukkerprogram. Det bygger på de samme principper som Atkins" Kostprogram. Ved at undgå kulhydrater og i stedet spise masser af proteiner og grøntsager kan du undgå at udvikle type-2 diabetes.
       
    Nem mad uden kulhydrater af Inger Hvidtfeldt, Benny Pedersen

Kokken bag bestselleren Lækker mad uden kulhydrater har til sin nye bog udviklet en lang række nemme opskrifter efter kurens principper, men uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Her er opskrifter på morgenmad, frokostretter, brød og pizza, hovedretter samt desserter og dressinger.
       
    Når mor er på skrump af Alice Apel Hartvig, Majbritt B.L. Hansen

Er du blevet mor og kæmper du stadig med de ekstra kilo? Så er denne bog noget for dig ...

De anerkendte diætister Alice Apel Hartvig og Majbritt B.L. Hansen fra Kostklinikken Immanuel har hjulpet hundredevis af kvinder med at tabe sig tusindvis af kilo, og de ved, hvor svært det er i en travl hverdag at nå det hele. At finde på lækre sunde og/eller skrumpende-retter hver eneste dag, kan nemt tage pusten fra én. Derfor er her en afslappet opskriftsbog til dig, der er mor, og gerne vil på slankekur, men samtidig har en familie at tage hensyn til, som også skal have de rette vitaminer og spændende og varieret kost til daglig.

Bogen giver dig masser af inspirerende og skrumpevenlige opskrifter på lækker morgenmad, frokost og aftensmad, som også tilgodeser familien. Du får endda også lov at ”synde” med dejlige kalorievenlige desserter, der smager så forbudt, at man skulle tro de var det!
       
    Slank og fast på 10 uger af Birgitte Nymann

Gode råd om kost og livsstilsomlægning samt et effektivt træningsprogram som tilsammen viser vejen til en slankere og fastere krop på kun 10 uger.

I Slank og fast på 10 uger får læseren redskaber til at få energi og overskud til at foretage en positiv livsstilsomlægning. For hver uge giver Birgitte Nymann opgaver og værktøjer til gradvist at ændre de vaner og tanker, som forhindrer drømmen om en sundere krop og livsstil i at blive til virkelighed.

Birgitte Nymanns metode kræver en stor indsats til at begynde med, da man skal afsætte tid til at tilrettelægge, planlægge og opsætte mål. Men hvis man investerer tiden, vil man opleve, at man støt og roligt taber sig, og man får overskud til at nyde livet - og få varige sunde vaner.

Metoden i bogen adskiller sig fra traditionelle slankekure ved at give læseren redskaber til at skræddersy livsstilsomlægningen med udgangspunkt i ens nuværende livsstil. I bogen findes der konkrete råd om, hvordan man forbereder sig mentalt, stresser ned og får nye vaner. Dertil kommer træningsråd med muskel- og konditionstræning samt strækøvelser.
       
    Sund på den fede måde af Lone Kjær

Vil du gerne leve sundt uden at gå på kompromis, så er der masser af ny inspiration at hente i denne kogebog. Lone Kjærs køkken er ukrukket og inspirerende. Det er uhøjtidelig mad, som oser af god smag, krydret med en god portion sund fornuft.

SUND på den fede måde giver dig 90 skønne opskrifter på alt fra morgenmad, fastfood og appetitlige hapsere til aftensmad og sødt. Opskrifterne er nemme at gå til, og så er de næringsberegnet. Samtidig får du tip og ideer til, hvordan du forener det sunde liv med masser af nydelse.

Velkommen til en verden af vidunderlig, sund og lækker mad – lige til at lave i en travl hverdag.

Lone Kjær er uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom og har i en årrække arbejdet freelance for diverse magasiner og ugeblade, Hun har tidligere udgivet bestselleren Slank på den fede måde samt Politikens bog om brød.
       
       
       
       
       
       
       
       
sitemap